Føl dig hjemme, med en overnatning i hjertet af Stubbekøbing
STUB INN er en charmerende oase midt i den historiske by Stubbekøbing. Her du kan nyde den perfekte kombination af komfort og lokal charme.
Udtalelse

Velkommen til gæstehuset Stub Inn
Hos Stub Inn tilbyder vi en autentisk og hyggelig oplevelse i en af Danmarks mest idylliske kystbyer. Vores gæstehus ligger centralt i Stubbekøbing på det naturskønne Falster, omgivet af smukke landskaber, hyggelige havnemiljøer og historiske seværdigheder.

Vores værelser
Stub Inn tilbyder en række komfortable værelser, der alle er udstyret med eget toilet, så du kan føle dig hjemme.
Nogle af vores værelser har desuden eget brus, hvilket giver dig ekstra bekvemmelighed og privatliv under dit ophold.
Hvert værelse er indrettet med fokus på hygge og hjemlig komfort, så du kan slappe af efter en dag med oplevelser i byen eller den omkringliggende natur.

Sådan finder du os
Vi ligger centralt på Elversvej 5, hvilket gør det let for dig at udforske byens charmerende gader, besøge lokale attraktioner eller tage på en dagstur til de omkringliggende områder.
Byens atmosfære og vores inn’ bekvemmeligheder skaber tilsammen de perfekte rammer for et mindeværdigt ophold.
Aktiviteter i Stubbekøbing
Vi har samlet en liste over ting som du bør opleve når du besøger Stubbekøbing
Tag en afslappet gåtur ved den hyggelige havn. Nyd atmosfæren, se de lokale fiskerbåde og spis friskfanget fisk på “Fiskebrættet” på havnen.
Hop på den historiske færge IDA, der sejler mellem Stubbekøbing og Bogø. Turen byder på smuk udsigt over Grønsund og en nostalgisk sejloplevelse.
Færgen IDA er også kendt som den sejlende cykelsti. Når man er i Stubbekøbing er en sejltur med IDA obligatorisk. Færgen sejler i perioden april-oktober.
Udforsk et af Danmarks mest unikke museer, der udstiller klassiske motorcykler, gamle radioer og retro-teknologi. Et must for teknik- og historieinteresserede.
Lej en cykel og kør langs Cykelrute 9, der byder på naturskønne omgivelser langs Falsters kyst. Det er en fantastisk måde at opleve området på.
Besøg den historiske Stubbekøbing Kirke, en smuk middelalderkirke med unik arkitektur og et fascinerende interiør.
Tag på en vandretur i de nærliggende Corselitze Skove, hvor du kan opleve dyreliv, gamle herregårde og skovens fredfyldte natur.
Besøg lokale gårdbutikker og markeder for at købe friske råvarer, hjemmelavede specialiteter og kunsthåndværk fra området.
Tag en dukkert ved den lokale badebro eller tag til de nærliggende strande i Hesnæs eller Marielyst. Om sommeren er området perfekt til en afslappet dag ved vandet med picnic og solbadning.
Gå på opdagelse i Stubbekøbings gamle bydel med brostensbelagte gader og hyggelige huse. Lær om byens historie gennem skilte og eventuelle guidede ture.
Lej en båd eller deltag i en arrangeret fisketur. Grønsund er kendt for sit rige fiskevand, og en tur på vandet giver en fantastisk udsigt over området.

Jeres værter
Vi hedder Gry og Sally, og er jeres værter her på Stub Inn.
For fem år siden tog vi springet og købte et charmerende, ældre hus i den lille landsby Vejringe på kanten af smukke Stubbekøbing.
Det startede med at fungere som sommerhus, men vi er faldet pladask for Falster og især Stubbekøbing, som vi ser som et helt særligt sted.
Vores flexbolig er nu skriftet ud til helårsstatus og vi er rykket permanent til Stubbekøbing fra Hedehusende sammen med vores datter Kaya, der nu går på den lokale folkeskole. Udover Kaya har vi 2 fantastiske drenge Adam og Oskar, som vi har så meget vi overhovedet kan, men som går i skole i København.
Lige siden vi blev ejere af vores flexbolig i Vejringe, har vi drømt om at skabe et gæstehus her i byen – et sted, hvor gæster kan opleve den varme og ro, som området emmer af. Og nu er vores drøm blevet til virkelighed!
Vi føler os utrolig heldige over at kunne byde jer velkommen i det historiske hus på Elversvej 5, som i gamle dage fungerede som overnatningssted for den lokale kro.
I dag er huset forvandlet til Stubb Inn, hvor vi har kombineret komfort med en hyggelig og afslappet atmosfære – alt sammen i hjertet af Stubbekøbing.
Gry står til daglig i spidsen for et helikopterfirma, mens Sally har den daglige drift og sørger for, at alle gæster føler sig hjemme hos os.
Vi glæder os til at byde jer velkommen – om I er turister, lokale eller bare på gennemrejse – og til at dele vores kærlighed til området med jer!
Bæredygtig overnatning i hjertet af Stubbekøbing
Stub Inn er et nyt bæredygtigt gæstehus med 7 moderne værelser, centralt beliggende i Stubbekøbing på Nordfalster. Projektet udspringer af et ønske om at imødekomme den stigende efterspørgsel på overnatningsmuligheder i området og samtidig skabe værdi for lokalsamfundet. Med fokus på grønne løsninger, lokal forankring og samarbejde med lokale aktører, skal Stub Inn være både et samlingspunkt og et skridt mod den grønne omstilling i byen.
Projektet er medfinansieret af
Den Europæiske Union

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union og har modtaget tilsagn om 200.000 kr. fra LAG-Sydhavsøerne.